To-somhed

De fleste der gifter sig, tror på en myte, at ægteskabet er en vidunderlig æske fuld af alt det, de har længtes efter – fællesskab, fortrolighed og venskab. 
Sandheden er, at ægteskabet er en tom æske til at begynde med. Man må lægge noget i den, før man kan tage noget op. Der er ingen kærlighed i ægteskabet. Kærlighed findes i mennesker, og de kan lægge kærlighed i ægteskabet. Der er ingen romantik i ægteskabet, den må man selv føre ind i det…

Et ordsprog jeg i sin tid fik af mine forældre i glas og ramme og som jeg også selv har givet videre til en kær veninde. Jeg synes, det er så sigende i hvert fald for os herhjemme.

Derfor skal mit indæg i denne uge omhandle to-somheden. En ting der herhjemme er vigtig for os og som kan gøres på mange måder. Det behøver ikke være en hel weekend, man trækker ud af kalenderen.

Tosomhed,en. (dannet efter Ensomhed)
det at være to (sammen), især som kæreste- ell. ægtepar. Det går dem, som det går Alle, der lever for og i Kærligheden: de søger Ensomhed, eller vel rettere: Tosomhed.

Vi har herhjemme hele tiden været enige om, at vi skulle være familie med stort F. MEN samtidig passe godt på vores parforhold. Så da vi fik sønnik i sin tid og barslen var veloverstået så fandt vi ud af, at vi ville en barnepige. Eller vi fandt faktisk 2. Dels fordi vi kunne have nogle sene dage på arbejde og dels fordi vi af og til gerne ville i byen lørdag aften. Også fordi vi ikke altid ville spørge bedsteforældre – det er ikke deres børn og ikke deres ansvar at passe dem – selv om de selvfølgelig gerne vil og alligevel passer dem i tide og utide.

Nå men for at pleje 2-somheden kræver det som sådan på daily basis ikke det store. Herhjemme er der fx fast sengetid for spilopperne – hver dag også i weekenden. Kl. 19.45 er der som regel ro og vil vi tale eller have andet mad end fx pasta kødsovs 🤣, ja så venter vi til der er ro i lejren. Så kan vi sagtens sidde resten af aftenen med god mad og rødvin og tale sammen, spille spil eller se film. Og NEJ det sker absolut ikke dagligt. Det kan dælme ikke lade sig gøre :D.

Er det i weekenden, vi gerne vil ud. Ja, så træder en af barnepigerne og hun kommer som regel inden puttetid, så især den lille ved, hvem der er der og derved er tryk ved situationen. Og så er barnepigen der – tit sammen med veninde eller kæreste – fra kl. 18 – 02. Så kan P og jeg både nå en hyggelig middag med vennerne efterfulgt af god musik på en pub fx.

DET ER GULD VÆRD FOR ALLE PARTER.

Fra fredag i denne weekend til lørdag eftermiddag mente mormor og morfar så, at spilopperne skulle på weekend hos dem og SELVFØLGELIG skulle de da det. Så vi afleverede dem i institutionen fredag morgen og sagde Hej Hej. Det er jeg fandme bare ikke god til.

1,5 døgn selv med manden min. Vi skulle som sådan ikke noget. Men vejret var fantastisk, så det bare at sidde hjemme, var et No Go. Vi nød det i fulde drag, MEN må sige da kl. slog 14.30 lørdag var jeg nu glad for at skulle hente de 2 elsklinge. De var dog ikke klar til at komme hjem.

         

Så hvad vil jeg med dette indlæg? Jo, nu skal du høre. Vi familier kører i et dagligt ræs med arbejde, rengøring, madpakker, bade børn, ordne have, aftensmad og jeg kunne blive ved………. Det kan hurtigt blive faste rutiner og det bliver det sandelig også herhjemme og man sidder kl. 20, når børnene er puttet, kigger på hinanden og ligner – pardon my french – udskidt æblegrød med fedtet hår og hyggen er væk for man er så dødtræt at et bad er uoverskueligt – vi har allesammen været der. MEN lige der er det sgu vigtigt at se hinanden i øjnene og se det, der ligger bagved trætheden. Det man en gang faldt for, men som pt er gemt væk, idet man står med små børn og hvad dertil hører. For forhåbentlig er det der stadig og bare skal genfindes. OG for at det ikke er gemt helt væk eller glemt, er det vigtigt med to-somheden. For kærligheden kommer måske af sig selv, men ligesom med mange andre ting, så skal kærligheden vedligeholdes.

1000 tak fordi du læste med så langt. Gi’ endelig en kommentar med på vejen, hvis du har lyst. Det er så rart at vide, om nogen læser med derude 🌸.

Skriv et svar